Efter at Rigsrevisionen i 2004 foretog en undersøgelse af datakvaliteten i BBR og konkluderede, "at der er problemer med kvaliteten af oplysningerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR), og at der ikke er overblik over fejlenes art, antal og betydning", iværksatte Erhvervs- og Byggestyrelsen en vifte af initiativer for at genoprette datakvaliteten og for at skabe det fornødne overblik over fejlene i BBR. Dette arbejde blev i 2011 overtaget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Klarere ansvarsfordeling
BBR-loven er lagt om, så det ikke længere formelt er hver enkelt kommune, der har ansvaret for at etablere og drive et lokalt bygnings- og boligregister. Denne opgave er nu samlet centralt hos KOMBIT A/S, der ejes af KL og dermed af kommunerne.
Den enkelte kommune skal fortsat ajourføre BBR, men reglerne vil blive forenklede. I alt vil 10 ældre cirkulærer, der på forskellig vis regulerer kommunernes føring af BBR, blive ophævet, og de gældende regler om ajourføring vil blive samlet i én enkelt bekendtgørelse.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har en formel tilsynsforpligtelse både over for KOMBIT A/S og over for den enkelte kommune. Kontrollen med kommunerne vil hovedsagelig gå på deres indsats for at forbedre datakvaliteten.
Bedre datakvalitet
Det er som bekendt den enkelte boligejer, der - som ansvarlig for ejendommens korrekte registrering - skal yde den afgørende indsats for at forbedre datakvaliteten i BBR, og her ligger en væsentlig udfordring for kommunerne. Kommunens pligt til opfølgning overfor borgerne blev ved lovændringen i december 2005 understøttet:
- med en forhøjelse af bødestraffen for at "glemme" at indberette sine rettelser til kommunen til 5000 kr.
- ved at kommunen har fået hjemmel til at foretage en udvendig besigtigelse og opmåling af ejerens bygning, hvis der skulle være tvivl om de afgivne oplysningers rigtighed.
Kommunernes indsats bør - ud over at følge op på borgerne - koncentrere sig om at sikre, at de data, der regulerer store pengestrømme, bliver korrekte. Her tænkes specielt på arealet af beboelsesbygninger, som fx kan kontrolleres ved, at kommunerne indgår lokale aftaler med fx ejendomsmæglere, forsyningsselskaber, eller der kan i kommunen indføres en arbejdsgang, der involverer et rutinetjek af de tekniske tegninger op mod arealangivelsen i forbindelse med skødepåtegning.
En af de metoder, som en del kommuner allerede med succes har anvendt, er bygnings-geokodning, det vil sige kobling af bygningsidentifikationen i BBR til den tilsvarende bygningspolygon i det tekniske kort. Det er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters opfattelse, at dette arbejde har meget stor værdi for samfundet på både kort og langt sigt. Dette er samtidig en meget effektiv måde at finde og rette fejl i BBR-data.
Hvad hvis det ikke hjælper?
Foreløbig satses på de frivillige muligheder, fordi Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forventer, at den enkelte kommune bedst selv kan identificere egnede metoder til kontrol af data. Kommuner med villabyer kan måske med fordel anvende luftfoto, mens kommunal besigtigelse og opmåling kan være en mere rationel løsning i tæt bymæssig bebyggelse. I kommuner med en overvægt af landbrugsejendomme kan direkte dialog med ejeren måske være den bedste løsning.
Det er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters forhåbning, at de igangsatte indsatser og kommunernes øgede fokus på problemerne vil sikre et fremtidigt BBR med høj troværdighed og en høj grad af anvendelighed af data som grundlag for mange af samfundets vigtige funktioner.
